Træder du til, når det virkelig brænder på?
Bliv BI-Supporter i én af Danmarks mest ambitiøse konsulenthuse.
Får du et kick af at hjælpe andre?
Plejer det at være dig, som træder til, når det virkelig brænder på?
Vi leder efter en Supportkonsulent, der brænder for at gøre en forskel hos nogle af Danmarks mest datadrevne virksomheder. Hos os bliver du en del af et alsidigt team af problemknusere, der arbejder passioneret med både Business Intelligence og Power Platform. Din rolle bliver en kombination af at hjælpe vores kunder med deres BI‑løsninger og arbejde med vores Ticket Management‑system — Customer Service Hub, som er bygget på Microsoft Power Platform.
Det meste af tiden;
Arbejder du med klassiske BI‑teknologier og hjælper kunder på tværs af brancher med at få deres løsninger til at spille. Det betyder, at du:
· Står for incident‑handling og videreudvikling af kundernes BI‑løsninger
· Onboarder nye kunder på deres data‑ og analytics‑platforme
· Supporterer og opgraderer kundernes løsninger løbende
· Samarbejder bredt i organisationen for at løse både interne og eksterne problemstillinger
· Bidrager til vores eksterne vidensbase og dokumentation
Samtidig bliver du en nøglespiller i vores interne Ticket Management‑system, Customer Service Hub, som er bygget på Dataverse, Model‑driven apps og Power Automate.
Du kommer til at:
· Udvikle og videreudvikle Power Platform‑løsninger
· Arbejde med processer, integrationer og datamodeller
· Optimere og automatisere interne workflows på tværs af organisationen
Vores Supportkonsulenter er eksperter i:
· En kompetent og kundeorienteret tilgang
· SQL, Azure, Azure Data Factory og Microsoft Fabric
· Databaseopsætning og dataforståelse
· At kombinere teknisk dybde med god rådgivning
Vi er vilde med dig, hvis du:
· Har erfaring med Visual Studio og Management Studio
· Er ferm i Office‑pakken
· Har styr på ét eller flere programmeringssprog
· Har kendskab til Power BI, Targit, Jedox eller Prophix
· Har kendskab til Dataverse, Model‑driven apps og Power Automate
· Har kendskab til API‑integrationer
Har erfaring med Ticket Management, og synes det er spændende at arbejde både med BI‑stacken og Power Platform
Hvad gør Accobat til et særligt sted?
Vi er en ledende leverandør af Business Intelligence løsninger, og har arbejdet med det i mere end 20 år. Det betyder, at vores kunder nu tæller mange af Danmarks store og mellemstore virksomheder, både fra den offentlige og private sektor. Vi pryder os på at have fremragende arbejdsgange, som dagligt bliver brugt af et team med en stærk holdkultur.
Hos Accobat har vi grund til at være stolte af vores arbejde, og vi sætter en ære i at blive endnu bedre, både som et samlet hold og som enkelte individer. Vi holder til i kreative omgivelser med højt til loftet og høns på taget.
Vi har fokus på, at der skal være plads til at trække vejret i hverdagen. Det betyder, at du i høj grad har friheden til selv at planlægge din arbejdstid. Vi mener, at hverdagen hos Accobat bærer præg af fordybelse, frihed og udvikling. Man skal ikke stå stille i sit arbejdsliv, og derfor tilbyder vi dig også en karrierevej hvor der er mulighed for faglig uddannelse, personlig udvikling og ikke mindst: et rigtig godt forhold til os andre.
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: Så snart den rigtige profil er fundet
Arbejdssted:
Lyngvej 2, 9000 Aalborg.
Ansøgningsfrist:
Send gerne din ansøgning snarest.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt:
Økonomi- og Digitaliseringschef, Nanna Lundsgaard Kristensen
nlk@accobat.com - 5120 4153
Vi håber, at du vil komme ind til en hyggelig samtale og en god kop kaffe! 😉
- Department
- Support Desk
- Role
- Service Desk Consultant
- Locations
- Aalborg
Aalborg
Hvorfor Accobat?
-
Du er den vigtigste for os
Vi værdisætter forskellighed. Vi er en sammenblandet gruppe af folk med stærke kompetencer indenfor forskellige områder. -
Vores baggrunde
Uddannelsesmæssigt spænder vi mellem BSc'er og PhD'er. Mange af vores kollegaer kommer fra en baggrund, hvor de har været controllere, konsulenter og studerende. -
Et stærkt fællesskab
Hos Accobat har vi et stærkt fokus på professionel udvikling, og vi er meget team-orienteret. Vi tror på at gode arbejdsforhold og et stærkt sammenhold giver den bedste grobund for en motiverende arbejdsplads.
About Accobat A/S
Accobat er ikke kun blandt de bedste udbydere på det danske marked for BI- og EPM-tjenester, men vi stræber også efter at blive verdens bedste sted at arbejde.
Vi udlever den danske drøm om en perfekt arbejdsetik. Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv, men vi opfordrer dig også til at følge dine professionelle ambitioner, mens vi giver dig værktøjerne til at gøre det. Du har friheden til selv at planlægge dit arbejde, så det giver mening for dig, og ikke bare for forretningen samlet set.
Vi har grund til at være stolte af vores arbejde, og vi sætter en stor ære i at blive endnu bedre, både som organisation og som individer. Det håber vi, at du vil være en del af.
Læs mere her: